Jeg er hvert år forundret over, hvor utroligt længe og flot mit rosenbed i forhaven står i flor – der er stadig masser af nye knopper på vej og mindes fra sidste år, at de blomstrede næsten helt indtil november måned. I år går jeg næsten og venter på, at de skal stoppe med at blomstre, da jeg skal have flyttet rundt på dem, når altså engang de er gået i dvale. For der er et par steder, hvor det ikke var muligt at plante roser i tidernes morgen, da underlaget var fyldt med asfaltstykker, som gartnerne har banket op, da de var her med maskinerne til carport-udgravningen. Desuden er de faktisk blevet for store til at stå så tæt op ad hækken, så nogen af planterne må holde flyttedag til de mere bare steder. Når de engang skal flyttes skal de også forkæles lidt med noget jordforbedring – det trænger de til.
Men sådan her ser bedet ud i dag
Det er lidt vildt at se tilbage på, hvor små roserne var da de blev sat i jorden tilbage i maj 2017
Jeg bliver også lige nød til at vise, hvor flot vild-vinen står netop nu hen langs med betonstøttemuren – det er skønt når den er grøn om sommeren, men mindst ligeså smukt, når den her til efteråret iklæder sig den røde dragt
De sidste billeder for denne gang bliver af det færdige carport-projekt i hvert fald fra gartnernes hånd, da selve carporten endnu mangler at blive sat op. Det er min bedre halvdels opgave, så tiden til det skal lige kunne afsættes indimellem arbejde og andre gøremål.