Nyt med nyt på

Huhej hvor det går – to mand har været i gang i næsten halvanden uge nu, og i dag da jeg kom hjem ventede dette skønne syn mig, da jeg stod ved indgangen


Vi har nu fået lagt nye fliser op til hoveddøren og de er begyndt på det store terrasse-areal bag huset også. Her er der nu også lagt liniedræn langs støttemuren og der bliver lavet “huller”/tomme felter i belægningen hvor der skal plantes forskellige ting.


Meget er kun lige påbegyndt men man begynder at kunne fornemme linjerne i den nye have. Bl.a kan vi nu ane hvor stien oppe i terrænet kommer til at gå, og det bliver spændende at se, når der kommer stenmel på.


Der er fortsat lang vej igen og vi ved endnu ikke hvor langt vi når resten af året, men uanset hvad så bliver der masser at overveje, når vinterens mørke nærmer sig – f.eks skal vi finde ud af, hvilken havelåge der vil passe bedst til det nye indgangsparti. Valget står mellem en sort smedejernslåge eller en klassisk hvid træ-låge – vi må researche lidt mere på det😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *