Et varmt pust fra sydens sol

Vi er netop hjemkommet fra 10 dages ferie på Tenerife – en skøn familieferie, hvor vi fik slappet af og nydt en masse sol, som vi vist kom til at tage med væk fra Danmark, da vi rejste…

Dog kan jeg se, at der er blevet en del grønnere i det ganske landskab mens vi har været væk – det er en fantastisk årstid netop nu, og jeg glædes hvert år ved syrenernes skønne farver og liflige duft af forår. Men her i haven ser det desværre stadig trist og nedslående ud – ukrudtet har også fornemmet vejrets gode takter her i maj, så nu pibler det frem med alverdens uønskede vækster, som ikke er særlig kønt at se på. Men der er håb forude – lige inden vi rejste havde vi besøg af havearkitekt Laila Sølager i 2 ½ time, og hun tegnede på skitseplan vores fremtidige have, og jeg er allerede solgt! Hun havde masser af gode ideer, og fik hurtigt en fornemmelse af, hvad det var vi efterspurgte og jeg er sikker på, at når hun er færdig med den endelige haveplan er vi klar til at gå i krig. Der følger selvfølgelig mere her på bloggen om et par ugers tid, når vi får planen fra hende, så I kan se med.

Men for at det hele ikke skal blive alt for trist og gråt, så vil jeg her dele en masse billeder med jer af smukke blomster og steder fra Tenerife, hvor der var masser af Middelhavsstemning i botanikken. Hver gang jeg så en smuk blomst, kaktus eller lign., og de andre liiiige måtte vente på at mor her fik knipset et snapshot på sin telefon, fik jeg en kommentar med fra drengene om “Åhh nej, skal du nu tage et billede IGEN”:-)

Tenerife1

Tenerife4
I disse skønne omgivelser holdt jeg siesta mens mindste-manden tog sin middagslur

Tenerife5

Tenerife6

Tenerife7
Smuk blomstrende bue med en herlig udsigt i baggrunden

Tenerife8

Tenerife9
Flotte åkander og liljer

Tenerife10

Tenerife11

Tenerife2
Vi var ved vulkanen Teide, og trods det golde landskab fremsprang der alligevel enkelte blomstrende indslag
Denne aparte kaktus-plante har jeg læst mig til hedder "Juvel Slangehoved"
Denne aparte kaktus-plante har jeg læst mig til hedder “Juvel Slangehoved”

 

Mit fristed fortsat

Jeg elsker at kæle lidt for detaljerne i uderummet på sommerhusgrunden, og har fået skabt et dejligt hjørne på terrassen med en hjemmebygget pallesofa og masser af puder, samt skiftende blomster i krukkerne fra år til år.

Mit hyggehjørne på terrassen
Mit hyggehjørne på terrassen

Jeg synes uderummet også her skal afspejle, hvilke omgivelser huset ligger i og da vi ikke har mere end et par hundrede meter til vandet, elsker jeg at sætte et lidt maritimt præg på indretningen både ude og inde. Derfor var det helt oplagt at lave en snor med alle de hul-sten vi har gået og samlet ved stranden, og jeg kigger fortsat efter et flot stykke drivtømmer hver gang vi er på stranden, som også ville hænge flot på terrassen.

img_0314.jpg

Jeg er også ret vild med det navneskilt, vi har fået hængt op, som er lavet af en lokal keramiker/designer, der var med i min seneste mødregruppe (du kan se mere om hendes firma her). Det passer lige til huset og os:-)

Vores fine navneskilt
Vores fine navneskilt

Jeg har stadig en masse projekter på min to-do-liste for sommerhushaven – bl.a. vil vi gerne have placeret en gæstehytte/anneks i den bagerste del af haven, måske en mindre overdækket terrasse langs siden af huset, få plantet nogle blomstrende buske, lave et ”rullende plantehegn” til at skærme lidt af med på terrassen og sidst men ikke mindst få sat en flagstang op i forhaven. Det kunne være så hyggeligt at hejse Dannebrog på de mange flagdage i foråret, hvor vi ofte er i huset samt ikke mindst når vi fejrer den mindste af drengenes fødselsdag i sommerhuset.

Jeg er helt overbevist om, at vi får tilbragt i tusindvis af skønne timer i vores sommerhushave fremover også, og at den lige så stille og roligt vil vokse sig grønnere og frodigere efterhånden som vi får lidt mere tid til også at ligge en indsats i den have – men det haster ikke:-)

Mit fristed

Nu laver jeg lige en afstikker rent lokationsmæssigt og bevæger mig mod Djursland, hvor vi har vores dejlige sommerhus inkl. have. Så rent faktisk er jeg haveejer x 2, men der er alligevel en verden til forskel på de to havemiljøer. Min have på hjemmematriklen vil jeg gerne have ser smuk ud hele året rundt med masser af blomster i flor, skønne kroge i læ og sol samt en snorlige belægning og græsplæne. Sådan forholder det sig ikke helt i vores sommerhushave….endnu. Her er der primært et kæmpestort stykke græs (iblandet en del mos nogle steder, hvilket dog er dejlig blødt at gå på med bare tæer, hvilket er den mest typiske form for ”fodtøj” vi har på, når vi bevæger os ud i haven deroppe). Ud over et stort stykke med græs består haven/uderummet af en træterrasse, en bålplads bag vores (brænde)skur, en hjemmebygget legeplads og nedgravet trampolin til ungerne.

Der er kun et enkelt decideret bed, hvori der står nogle mellemstore rhododendron. Disse har vi flyttet lidt rundt med, for da vi købte huset stod de spredt, men nu er de ved at vokse sig til en smuk afskærmning fra nysgerrige blikke ude fra den lille grusvej uden for huset.

Vores rhododendronbed….
…som var lige ved at springe ud, da vi var der i denne weekend

Så smukt!

Der er en del gran/fyrretræer i haven, men ikke nær så mange som da vi overtog huset – haven var indhyllet i skygge fra de store og ret høje træer, så noget af det første vi gjorde var at få fældet dem, der skyggede mest. Men vi lod dog nogle stå blandt andet et der egentlig var væltet i en tidligere efterårsstorm, men som alligevel er fortsat med at gro, så det derfor nu nærmest ligger mere vandret end det står lodret. Men det giver et genialt klatretræ til drengene – se bare her

Drengenes klatretræ og legeplads

Udover at fælde en del træer har vi også plantet noget nyt, nemlig et naturhegn af syrener så det med tiden får lukket indsynet på vest-siden af huset, da der ligger et nabohus overfor samt en smal vej langs med vores grund, der fører ned til et andet sommerhus.

Vores spirende syren-hegn

Udvalget af blomster og planter i haven begrænser sig til de sommerblomster jeg som regel planter i krukker i løbet af maj/juni måned og som vi derfor kan nyde i løbet af sommeren, når vi holder vores 4 ugers sommerferie i huset. Dog er jeg i år ekstra spændt på at være der i sommermånederne, for sidste efterår gravede jeg de få stauder jeg havde i haven på hjemmematriklen op, og flyttede dem ud i sommerhushaven – nu er jeg spændt på at se, om de også vil trives der, samt blive glædeligt overrasket over at se lidt mere farve i haven (især fordi jeg pt. ikke helt kan huske, hvad det var jeg flyttede derop ud over mine elskede pæoner). Læs med i mit næste indlæg, der fortsat handler om min sommerhushave.

Mine pæoner ser indtil videre ud til at trives det nye sted


Mens vi venter

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til vi lige om lidt skal have møde med havearkitekt Laila Sølager. Det bliver så dejligt at kunne snakke med en fagperson om alle de tanker, jeg har gjort mig i den seneste tid, og også få be- eller afkræftet om mine ideer nu også vil holde vand. Eller om hun har nogle forslag jeg slet ikke selv har kunnet forestille mig. Egentlig håber jeg hun overrasker os, og præsenterer noget for os, som vi aldrig selv ville være kommet i tanke om. Desuden har jeg brug for hendes ekspertise udi, hvilke planter der vil begå sig godt hvor i haven, og få en planteliste som vi hen ad vejen kan købe planter mm. ud fra, efterhånden som bedene skal anlægges.

Jeg har dog et par krav og ønsker til den nye have;

  • Ny flisebelægning
  • En børnevenlig have
  • En have der er nem at holde
  • Masser af blomster og farver – frodighed
  • Stauder og planter der er gode til buketter
  • Snegleværn
  • Gode hygge- og lækroge
  • En mindre køkkenhave gerne i højbede
  • Hensyntagen til husets udseende og alder

Og så har jeg nogle konkrete ønsker til specifikke blomster, træer og planter samt et par gode ideer til diverse ”aktivitetsområder” i haven, men dem vil jeg vente lidt med at afsløre endnu….

Men det er trods alt ved at være dejligt forår, og meget er ved at springe ud andre steder end i min have – heldigvis kan jeg hente lidt inspiration hos min “nabo” i form af kirkegården, hvor der faktisk vokser utrolig mange smukke træer, buske og planter. Billederne her kunne godt være noget jeg af det, jeg gerne vil have i min have.

Inspiration1

Inspiration2

Inspiration3

Inspiration4